Tag Archives: udvikling

Mere mad, tak!

2 maj

Det går virkeligt godt med maden.

I går spiste Uma med hendes mormor, som lærte hende at bruge en gaffel. Det er det helt store hit. Hun kan ikke stange maden, men hun rammer plet, på en lidt fisefornem måde. Ikke noget med gaffel ned i halsen her 🙂

Menuen på Umas 10 måneders fødselsdag bestod af hendes elskede broccolier, bønner (ikke et hit), gulerødder, kartofler og kogte æg. Der blev spist næsten op.

Jeg serverer maden på de samme tallerkener vi selv spiser af. Det er som om hun bedre kan overskue hvide tallerkener og de er så tunge at de ikke smutter rundt så let.
Godt Royal Copenhagen har brudgaranti på deres produkter…

20130502-201957.jpg

Nu med gaffel!

20130502-202013.jpg

Uhm…. MAD.

En lille video – man skulle tro hun aldrig fik mad!

Reklamer

Farvel baby – ohoi tumling

25 apr

Det føles som meget kort tid siden Uma blot var en lille baby pølle, der ikke kunne eller skulle andet end at spise, sove og skifte ble.
Nu er hun en helt anden model!
Det er fuld fart frem på alle fire, usikre skridt lænet op ad sofaen og med mod på at smage alle nye ting.

Det er simpelthen så super sjovt! Og ja det kræver en del mere, men nu er man jo vænnet til det med at have et barn, så omstillingen går legende let.
Og alting er bare så meget sjovere.

Vi skal nu til at sikre huset. Trapper, brændeovne, glas, skuffer og alt det andet en ti måneders pilfinger elsker at undersøge. Så turen går til IKEA og på dba.dk for de vigtigste remedier

Jeg vil af erfaring vente og se, hvilke ting der virkeligt er nødvendige. Man kan hurtigt forkøbe sig…

Hvad gør i for at sikre hjemmet til de små pilfingre?

20130425-233428.jpg

Jæh! Trapper. Dem skal jeg da prøve!

20130425-233449.jpg

Den sjove Wegner gyngestol fik jeg i barselsgave. Nu står ungen sku selv og rocker den!

20130425-233531.jpg

Jeg spiser selv! Også blåbær i jougurten. Farvel fine body.

Billede

Det går trægt – men fremad

1 okt

Mine forældre har haft nok at se til den seneste uge. Jeg er nemlig lige blevet 13 uger – og min 12. uge er endelig overstået. Den er nemlig, ifølge bogen Vidunderlige Uger en lang tordensky. Det skyldes at baby gennemgår en masse udviklingstrin i 12 uge. Blandt andet kan de nu bevist gribe fast om legetøjet, de kan følge bevælgelser helt kontrolleret med øjnene og meget mere.

Denne udvikling giver barnet et overload i hovedet, og derfor følger en masse gråd og utilpashed desværre også med. Men i følge bogen kan vi nyde hygge, leg og en meget glad baby indtil 19 uge, hvor den næste (fem ugers!!) tordenperiode komme.

Nu kan jeg endelig tage fat i mit favorit legetøj – og kysse det inderligt!

Følg selv med i din bays udvikling i bogen, Vidunderlige Uger af Hetty van de Rijt, Frans Plooij. Ca. 200 kr. 

Vidunderlige Uger

%d bloggers like this: