Tag Archives: ORIBE

Tyndt, tyndt ammehår part ll

22 dec

Jeg har testet SENSAI Kanebo hårprodukter med volume effekt og den skønne serum mod hårtab. Og det er faktisk super godt!

Shampoo dufter vildt lækkert. Og det er forholdvis drøjt i brug.
Jeg vasker normalt kun hår et par gange om ugen, så jeg bruger shampoo et par gange ved hver hårvask. Conditioner er lækker og let at fordele. Den er nem at skylle ud og håret er super let at rede igennem.

Afslutningsvis doserer jeg gavmildt af Shidenkai Hair Loss Treatment – det føles super lækkert mod huden, da det køler og frisker op.

Resultatet er lige nu, at jeg kan se en masse små hår, der vokser ud igen. Mit lange hår bliver lækkert volumiøst – det får også gerne en ekstra omgang med Oribe Thikining Spray (den er super!).

Så jeg er ved godt mod! Mit flotte, lange hår er på vej tilbage. Og indtil da nyder jeg at det kun tager den halve tid at vaske og føntørre de resternde tjavser 🙂

Det er faktisk muligt at få fyldigt hår med de få rester, der er tilbage...

Det er faktisk muligt at få fyldigt hår med de få rester, der er tilbage…

Der vokser små hår ud igen. Specielt ved panden kan man se det. (Kommer måske til at ligne en glorie?!)

Mors hår falder af… æv!

30 okt

De, der har prøvet at amme, kender nok til det kedelige fænomen at håret falder af. Og ja, det falder af i store totter og børsten er gang på gang fyldt med det før så fyldige hår.

Lige nu synes jeg mit hår er ved at være helt tyndt, så jeg har allieret mig med et nyt vidundermiddel Oribe Thickining Spray. Og det virker. Spray et par pump ved hårrødderne og lidt i længderne. Føntør med hovedet ned ad, og løft gerne hårrødderne med en børste og føn dem separat. Vupti! Så er der fylde igen. Men altså det er jo naturligvis kun visuelt. For håret falder af.

Men bare rolig! Det er helt naturligt. Det skyldes, at dit hår opleves meget mere fyldigt og kraftig under graviditeten. Det fælder nemlig ikke som det normalt gør på grund af stigningen af hormoner. Efter fødslen afstødes alle de  ’døde’ hår så igen, og det kan mærkes!

Når du slutter med at amme, og dine hormoner er normaliseret, vil din ‘hår-cyklus’ vende tilbage til normalt.

PS: Sundhedsstyrelsen fraråder hårfarvning og permanent under graviditet og amning på grund af de kemiske stoffer, der er i hårprodukterne. Når graviditet og amning er overstået, kan du igen farve  håret, hvis du savner det. Der findes dog også en række grønne frisører, der ikke bruger skadelige hårprodukter. Foreksempel Zenz kæden. De afholder hver måned luksus pleje dage med forkælelse til håret og kroppen for mor og baby. Ideel mødregruppe aktivitet! Zenz har også super lækre øko produkter til håret (og fri fragt!).

Nyvasket mor uden makeup – men med fyldigt hår takket være ORIBE Thickining Spray!

De bedste våben mod tyndt amme-hår: ORIBE Thickining Spray og Wella føntørrer

%d bloggers like this: