Tag Archives: diy

DIY projekt: ny sofa

24 apr

Vi har haft denne lille sofa stående i kælderen i alle de år vi har boet i kartoffelhuset. Den har en lidet flaterende brun farve og har været kamufleret med et tæppe.

Men nu skulle det være!

Den skal flytte til sommerhuset på Orø og skal derfor have nyt betræk.

Selve projektet var meget lettere end frygtet. Jeg gjorde sådan her:

1. Skil sofaen så meget ad som muligt. I dette tilfælde kunne benene tages af og siddehynden skrues af.

2. Sæt mønsterpapir på sofaen. Det skal klippes til og nåles fast, så det flugter de syninger der i forvejen er på sofaen.
Det er nærmest som at pakke sofaen ind i papirdele. Du kan med fordel klippe dem til mens de er ‘nålet’ fast på sofaen.
Jeg ville beholde det oprindelige betræk under det nye.

3. Når du har klippet mønsterpapir dele ud til alle vinkler og sider på sofaen er det tid til at klippe det ud i stof.
Sørg for at holde trådretninger så de flugter med sofa vinkler. Specielt hvis du arbejder med et mønstret stof.
Ensfarvet kan anbefales 🙂

4. Jeg zigzagger alle stofdele, for en sikkerhedsskyld.
Dernæst kan du begynde at sy stofdelene sammen.
Begynd med de største dele og forsøg undervejs, om de kan trækkes over sofaen. Det kan hænde at du skal sy enkelte åbninger sammen i hånden. Det kan være fordi sofaen har for mange bier og vinkler.
I dette tilfælde kunne hele betrækket trækkes forsigtigt ned iver hele den samlede sofa. Det damme galt for siddehynden.

5. Sæt betrækket fast og stram det flot ud. Dette gøres med en klipsepistol eller søm rundt i hele den nederste kant.
Jeg havde kun søm, men det gik ret let.
Sørg for at starte med på fx det midterste på ryglænet og arbejd dig ud af mod begge sider. Så sikre du at der ikke kommer skævt træk i stoffet.

6. Saml sofaen og vupti er der en ny, fin sofa.
Vi har valgt det allermest upraktiske og fine lyse stof. Så den skal lige have en tur med imprægnering inden det er for sent 🙂

20130424-202136.jpg

20130424-202207.jpg

20130425-221559.jpg

Fastelavn er mit navn

10 feb

Udklædt som Beatrix Kiddo med samurai sværd og hele pivtøjet! Nok mest en udklædning for de voksne, men Uma var svært glad for sværdet med indbyggede lyde.

Fastelavnsfesten var hos vores venner på Nørrebro sammen med fem andre unger. En super hyggelig formiddag. En af glæderne ved at få en baby!

20130210-213251.jpg

Beatrix Kiddo aka The Bride (KIll Bill)

20130210-213405.jpg

Glad i gul!

20130210-213427.jpg

Sværd med indbygget samurai lyd. Wow!

20130210-213439.jpg

Vanvittigt lækre fastelavnsboller af den type jeg bedst kan lide. Med ekstra marscapone/hindbær flødecreme… guf!

Dragten er lavet af to gule bodyer fra H&M. Den ene er brugt som den er og den anden klippede vi ærmerne af og brugte som ben. 2 for 79,95 kr.
De sorte striber samt mærker på brystet er fra Stof2000. Ca. 40 kr.
Samurai sværd er fra Fætter BR, 79,95 kr.

Billede

Dagens DIY – baby sengetøj

3 feb

Den lille fis bliver større. Derfor er babydynen nu byttet ud med en juniordyne.

I dag syede jeg et fint betræk til dynen. Det tog ikke lang tid. I morgen knipser jeg lige nogle ordentlige billeder. Så laver vi også et pudebetræk.
Men lille U sover med dynen lige nu 🙂

20130203-003858.jpg

Sorry U… tager ikke flere billeder mens du sover…

Alle materialer er fra Stof2000.
Liberty-like bomuld med blomster og pandaprint, 69,95 per meter.
Lilla bomuld, udsalg 50 kr. for tre meter. Der er masser af lækre bomuldstoffer på udsalg lige nu.

Fint panda print til juniodynen

Fint panda print til juniodynen

Sådan lavede jeg juniordyne betræk:
1. Klip stof – 1 stykke á 43×104 cm. printet stof. 2 stykker 104×160 cm. ensfarvet stof.
2. Zigzag alle stykker.
3. Sy det printede stykke fast på det øverste stykke af det ensfarvede stykke. Ensfarvet ret mod printet vrang. Jeg lavede en ekstra stikning på sammensyningen på ret siden, så den er ekstra holdbar. Og så ser det pænt ud!
4. Sy de to stykker sammen på den lange led, ret mod ret. 1 cm. sømrum. Sy kun 140 cm. ned af de to lange side. De resterende 18 cm. skal ikke syes.
5. Lad de 25 midterste cm. være åben i det nederste stykke, her skal dynen komme ind fra. Toppen er det med det printede stykke.
6. Sov sødt.

20130203-135207.jpg

Dyne og pude til juniordyne

20130203-135223.jpg

Puden lukkes med en løkke og et bånd, der kan bindes igennem.

20130203-135232.jpg

Dobbelt stikning på det printede stykke på juniordynen

Hvad er på menuen, Uma?

24 jan

Vi har været på grød og mos vognen siden Uma var fire måneder. Med blandet succes.

Hendes klare favoritter er Sempers Øko grød i spelt og ris varianterne. Men det kan hun jo ikke leve af, så jeg har lavet en masse grøntsagsmos til hende. Nogle med større guf faktor end andre. Denne er faktisk ret god. Og så er det jo så super let at lave en masse fine små portioner til fryseren.

20130124-225159.jpg

Råvarerne skal skrælles, snittes og dampes!

Sådan laver jeg grød:

1. Køb en stak af årstidens grøntsager. Ikke for mange kartofler. Og alt skal være økologisk. Det koster som regel ikke mere – hvis bare du tager det der er sæson for.
Her er det gulerødder, et par kartofler og en butterscotch græskar. Det giver en sød og flot orange mos.

2. Skræl det hele og skær i i mindre skiver.

3. Damp det hele i en gryde. Jeg koger det ikke helt ud, men det kan man nok gøre som man vil.

4. Kom grøntsager, modermælkserstatning, olie eller smør i en blender. Blend det hele til en lind grød. Pas på det ikke spinger op af blenderen, når det er varmt.

5. Kom mos på små bægere. Gem dem i fryseren, hvis ikke baby skal spise det hele på én gang. Bon appetit!

20130124-225321.jpg

Orange mos på kinder og i maven

DIY: legetæppe de luxe

29 dec
20121229-194510.jpg

Legetæppe – klar til leg!

Vi har flere etager i vores hus – og er ved at være trætte af at slæbe legetæppet op og ned og op og ned igen. Så derfor var det tid at lave et ekstra til Uma.

Så vi har været i stof2000 og købe bomuld – 1,5 stribet pink/hvid (30 kr. meter på udsalg) og 1,5 meter med ugle mønster (40 kr. på udsalg). Dertil to pakker matchende skråbånd eller kantebånd  til 15 kr. pakken. Jeg havde i forvejen nogle rester af pladevat til foret. Så det fik vi til at passe. Ellers koster det omkring 20 kr. per meter for pladevat i den tykkeste version.

Tæpperne laves af to lag stof og et lag pladevat. De kan eventuel være forskellige – et mønstret til forsiden og ensfarvet til bagsiden. Imellem dem er er lag pladevat – den tykke. Kanterne er afsluttet med matchende kantebånd. Det tager cirka 5 timer at lave sådan et tæppe.

Sådan gør du:
1. Klip to lige store stykker stof.
2. Klip et stykke matchende pladevat – gerne to centimeter mindre. Ellers finjuster kanterne med saksen 🙂
3. STEP 1: Læg vattet i mellem de to stykker stof. De skal have ret-siden ud af. Og vattet skal ligge ind mod vrangen.

4. STEP 2: Sæt nåle i tæppet med 20-30 cm. mellemrum. Pas på stoffet ikke folder.

5. Zig zag kanten rundt.

6. STEP 3: Sy lameller i stoffet. Jeg plejer at sy med cirka 10-15 cm. mellemrum. Eventuelt på begge led. Det giver et fint quiltet tæppe.
7. STEP 4: Sy kantebånd på.
8. Ned på gulvet med tæppet og i er klar til at lege.

20121229-194534.jpg

Step 1: Nederste stof med ret mod gulvet, derpå lægges vatteringen, øverst lægges stof med ret opad.

20121229-194602.jpg

Step 1: Close up af de tre lag stof og vat.

20121229-194549.jpg

Step 2: Nål de tre lag sammen, så de ikke smutter når du skal sy dem. Hellere for mange end for få nåle.

20121229-194628.jpg

Step 4. Kantebånd syes først på bagsiden i den højre foldelinie.

20121229-194644.jpg

Step 5: Kantebånd fæstes endeligt på forsiden. Fold det rundt så al det grimme kant materiale bliver skjult. Stik derefter aller yderst til venstre.

20121229-194656.jpg

Step 5: Close up. Den grimme kant er gemt bag kantebåndet. Det kan evt. nåles fast så det ikke smutter for dig.

Billede

DIY leggins

1 nov

Et af de foretrukne DIY projekter er leggins. Både fordi de er SÅ simple og hurtige at lave, men også fordi Uma er svært glad for at have dem på. Ja, det tror jeg da hun er 🙂

Stof og tråd er fra Stof2000. Du skal bruge en let jersey bomuld eller eventuelt en lækker uld. Stoffet skal have stretch.

Sådan laver du et par fine leggins:

1. Tegn et mønster a la det på billedet. Det kan du gøre ved at købe et fra et sy-magasin, eller du kan tage et af babys nuværende leggins og tegne efter. Du skal kun bruge denne ene mønsterdel. Den skal du så tilgengæld klippe to stykker stof fra.

2. Læg mønsteret på stoffet. Gerne i trådretningen. Det vil sige, at kanten på dit stykke stof – der hvor stoffet er vævet fra og ikke klippet fra, skal flugte med den lange side af mønsteret. Ligesom det ligger på billedet. Klip stoffet ud. Du skal bruge to ens stykker. Lav 1 cm. sømrum på bagedele og benlængende. Lav 2 cm. på linning og i bukse-enderne. Altså klip 1 og 2 cm. uden for mønsteret.

3. Zig Zag de to stykker stof på alle sider.

4. Sy de to bagdele sammen. Det vil side det øverste højre stykke af mønsteret på billedet. Det skal sys ret mod ret.

5. Sy de to fordele sammen. Det vil side det øverste venstre stykke af mønsteret på billedet. Det skal sys ret mod ret.

6. Sy benene sammen. Det kan være en fordel at starte ved skridtet og ud. Altså at sy det over to gange.

7. Zig zag linningen. Altså buk den 2 cm. ned og lav en zig zag syning med kort stinglængde hele vejen rundt.

8. Zig zag benenderne. Altså buk dem 2 cm. om og lav en zig zag syning med kort stinglængde hele vejen rundt.

9. Vask dem gerne før brug – der kan være snask i bomulden, hvis ikke den er økotex.

20121101-161035.jpg

Legging – verdens letteste DIY projekt!

DIY hagesmæk

1 nov

Vi er ret begejstrede for Johas hagesmække, der minder om en klud istedet for en almindelig hagesmæk.
I dag prøvede vi så at sy en selv. Og det gik faktisk helt ok.
Den er syet i bomuld fra Stof2000.

Sådan laver du en hagesmæk:
1. Klip et stykke stof i samme størrelse som hagesmækken skal være. Dette stykke bliver bagsiden.
2. Klip et stykke stof der er større en det første. De to øverste flapper (hvor knappen sidder) skal dog være samme størrelse som det lille.
3. Sy de to stykker sammen. Vrang mod vrang. Zig zag med lille stinglængde. Jeg syede med det lille stykke opad.
4. Det store stykke stof kan foldes i små læg flere steder, så det passer med det lille stykke.
5. Slut med at sætte en trykknap i.

20121101-083050.jpg

Den lille bagside og den store forside af hagesmækken

20121101-083059.jpg

Den første hagesmæk er færdig. Inspirationen fra Joha til venstre.

20121101-155031.jpg

Så gik det hurtigt! Tre hagesmække og et par leggins – jubii!

%d bloggers like this: