Arkiv | april, 2013

Så kan du godt begynde at gå!

30 apr

Hold op hvor er børnesko dog bare søde. Så fine, små og meget fristende.

Uma kan jo ikke gå endnu, så behovet er meget begrænset. Men hvor jeg glæder mig til at fylde hylderne med Angulus, by Kier, Camper og alle de andre lækkerier…

Ajmen altså! Candyflos fra Angulus.

Ajmen altså! Candyflos fra Angulus.

Rosa lak sandal, Angulus fra Søstjernen, 750 kr.

Just cant wait till Uma starts walking. Gotta stash up with all these cute little shoes from href=”http://www.angulus.dk/” target=”_blank”>Angulus, by Kier, Camper and more…

Umas første sko

29 apr

Uma er begyndt at stavre rundt ved møblerne. Det er vildt sejt og meget sødt at se på.
For at hun står bedre fast har hun sutsko eller strømper med dutter på.
Nu synes jeg det er på tide med et par rigtige sko. Jeg faldt over de super søde Pom Pom leopard sandaler fra ElleBelle.dk. De er på vej med posten nu.
Glæder mig til at tage billeder af Uma med dem på! Stay tuned!

20130429-231158.jpg

Pom Pom sandal hjemmesko, 230 kr. i ElleBelle.dk

Farvel baby – ohoi tumling

25 apr

Det føles som meget kort tid siden Uma blot var en lille baby pølle, der ikke kunne eller skulle andet end at spise, sove og skifte ble.
Nu er hun en helt anden model!
Det er fuld fart frem på alle fire, usikre skridt lænet op ad sofaen og med mod på at smage alle nye ting.

Det er simpelthen så super sjovt! Og ja det kræver en del mere, men nu er man jo vænnet til det med at have et barn, så omstillingen går legende let.
Og alting er bare så meget sjovere.

Vi skal nu til at sikre huset. Trapper, brændeovne, glas, skuffer og alt det andet en ti måneders pilfinger elsker at undersøge. Så turen går til IKEA og på dba.dk for de vigtigste remedier

Jeg vil af erfaring vente og se, hvilke ting der virkeligt er nødvendige. Man kan hurtigt forkøbe sig…

Hvad gør i for at sikre hjemmet til de små pilfingre?

20130425-233428.jpg

Jæh! Trapper. Dem skal jeg da prøve!

20130425-233449.jpg

Den sjove Wegner gyngestol fik jeg i barselsgave. Nu står ungen sku selv og rocker den!

20130425-233531.jpg

Jeg spiser selv! Også blåbær i jougurten. Farvel fine body.

Lækker dag i København

25 apr

Onsdag var sol, shopping og maksimal
udbytte af dagen.
En shoppingtur med Lotte og lille Emilia endte med vin, grin og skøn stemning i Torvehallerne med Rosanna og lille Elin.
Hvor er det bare fedt ikke at amme mere, og kunne nyde lidt kold hvidvin igen!

20130425-221950.jpg

De tre små piger nød stemningen og solen foran Torvehallerne. De fik fiskefrikadeller fra Boutique Fisk og mødrene fik lækre smørrebrød

20130425-222151.jpg

Uma er lidt overvældet af & Other stories lækkerier…

Vi var i & other stories butikken på Købmagergade. Den er fuldkommen fantastisk. Her skal der fremover shoppes nyt tøj til mor. Fantastiske kvaliteter til ingen penge. Fede accessories, fine makeup og beauty sager og masser af lækre kjoler, cool bukser og fine toppe. Win! Lotte købte en fin, lys kjole. Mens jeg nøjedes med et par trusser med en fin hofteholder effekt.

20130425-222210.jpg

Mega shopping i Neye

Vi var lige en smut forbi Neye efter et par trolleyer til mormor. Jeg har haft lyst til at købe en lille taske længe og faldt over en super elegant Coccinelle i sort skind med guld hardware. Lige mig! Så den røg med i posen. Godt vi havde vognen med!

DIY projekt: ny sofa

24 apr

Vi har haft denne lille sofa stående i kælderen i alle de år vi har boet i kartoffelhuset. Den har en lidet flaterende brun farve og har været kamufleret med et tæppe.

Men nu skulle det være!

Den skal flytte til sommerhuset på Orø og skal derfor have nyt betræk.

Selve projektet var meget lettere end frygtet. Jeg gjorde sådan her:

1. Skil sofaen så meget ad som muligt. I dette tilfælde kunne benene tages af og siddehynden skrues af.

2. Sæt mønsterpapir på sofaen. Det skal klippes til og nåles fast, så det flugter de syninger der i forvejen er på sofaen.
Det er nærmest som at pakke sofaen ind i papirdele. Du kan med fordel klippe dem til mens de er ‘nålet’ fast på sofaen.
Jeg ville beholde det oprindelige betræk under det nye.

3. Når du har klippet mønsterpapir dele ud til alle vinkler og sider på sofaen er det tid til at klippe det ud i stof.
Sørg for at holde trådretninger så de flugter med sofa vinkler. Specielt hvis du arbejder med et mønstret stof.
Ensfarvet kan anbefales 🙂

4. Jeg zigzagger alle stofdele, for en sikkerhedsskyld.
Dernæst kan du begynde at sy stofdelene sammen.
Begynd med de største dele og forsøg undervejs, om de kan trækkes over sofaen. Det kan hænde at du skal sy enkelte åbninger sammen i hånden. Det kan være fordi sofaen har for mange bier og vinkler.
I dette tilfælde kunne hele betrækket trækkes forsigtigt ned iver hele den samlede sofa. Det damme galt for siddehynden.

5. Sæt betrækket fast og stram det flot ud. Dette gøres med en klipsepistol eller søm rundt i hele den nederste kant.
Jeg havde kun søm, men det gik ret let.
Sørg for at starte med på fx det midterste på ryglænet og arbejd dig ud af mod begge sider. Så sikre du at der ikke kommer skævt træk i stoffet.

6. Saml sofaen og vupti er der en ny, fin sofa.
Vi har valgt det allermest upraktiske og fine lyse stof. Så den skal lige have en tur med imprægnering inden det er for sent 🙂

20130424-202136.jpg

20130424-202207.jpg

20130425-221559.jpg

Uma klude

18 apr

Allerede inden Uma var ‘opfundet’ blev begrebet Uma klud skabt.
Jeg tænkte at hvis jeg nogensinde skulle have en pige, skulle hun hedde Uma. Min søde veninde strikkede derfor en Uma klud. En variant af hendes barndoms appelsinklude.

Det har grebet om sig. Så nu strikker venindens mor Uma klude til hendes veninders børn i Jylland. Og til Uma – heldigvis.  Farmor er også kommet med på vognen, så nu har vi efterhånden et stort lager.

Opskriften er simpel. 15×15 cm. bomuldsstrik. Med eller uden kant. Med eller uden mønster. I de farver du måtte have liggende i kurven. De holder til en million vaske og er dejlig bløde når de er vredet op. De kan også bruges som almindelige karklude. Genialt!

20130418-115804.jpg

Et udvalg af Uma klude

At kravle

18 apr

Efter mange uger med baglæns kravl er det nu endeligt lykkedes Uma at kravle forlæns. Og øvelse gør mester!
Nu er det afsted i raketfart. Op at sidde. Rejse sig ved sofaen og kravle alle de steder hen, hun ikke har set før.

En ny favorit leg er fangeleg. Mor eller far kravler efter hende – hun er nærmest ved at kaste op af grin. Genialt!

Se en kravletur i sommerhuset her!

20130418-100431.jpg

Aviser!

%d bloggers like this: